OPUS gruppe

OPUS gruppe

Om Opus gruppen:

Viden
Det kan være hjælpsomt at få viden om sygdommen.

Du er ikke alene
Det kan være hjælpsomt at snakke med andre, som er i samme situation.

Udveksling af gode råd
De som er ramt af sygdommen, har hver især gjort sig erfaringer om, hvordan man kan tackle nogle af de vanskeligheder, som sygdommen kan medføre.

Personlige værdier
Deltagerne støttes i arbejdet med at holde fast i personlige værdier, evner, karaktertræk og selvtillid på trods af sygdommen.

Form
Der vil typisk være 6-10 deltagere og to gruppeledere fra Opus. Der er 6-8 møder i et forløb. Møderne varer 5 kvarter med en pause midtvejs. Der er mulighed for at få lidt at spise (fx müslibar) og drikke (vand, kaffe, the, juice).

Emner
Der vil være et gennemgående emne på hvert møde. Emnet vælges af gruppelederne på baggrund af en indledende runde, hvor deltagerne kan fortælle om udfordringer og/eller gode erfaringer fra den forløbne uge. Gruppelederne kommer med et kort oplæg om emnet. Derefter er der samtale og udveksling af erfaringer og gode råd blandt deltagerne. Det er OK at vente med at sige noget i runden, til man føler sig nogenlunde tryg i gruppen. Man har lov til at sige pas. Hvis der ikke kommer emner fra deltagerne, vil gruppelederne foreslå et emne.

Tavshedspligt
Det er tilladt at tale med andre uden for gruppen om de emner, vi har talt om.  Det er ikke tilladt at omtale andre deltagere med navn uden for gruppen.

Afbud
Hvis du er forhindret i at komme til et møde, bedes du ringe til sekretær i OPUS: 78471830.

Eksempler på emner:

  • Hvad kan jeg fortælle andre om min sygdom?
  • Hvordan kan jeg finde mere energi?
  • Hvordan kan jeg forklare andre, hvad det vil sige at være psykotisk?
  • Hvordan kan man forklare andre om negative symptomer?
  • Hvordan kan man håndtere det at høre stemmer?
  • Hvordan holder man kontakt til gamle venner?
  • Hvordan bevarer jeg min selvtillid?
  • Hvordan undgår jeg stigmatisering?
  • Hvordan holder jeg styr på tiden?
  • Hvordan husker jeg bedst at tage min medicin?
  • Hvilke holdninger har andre til den medicinske behandling?
  • Hvordan tackler jeg depressive tanker og angst

 

Tilbage til grupper


 

ut Phasellus et, vulputate, felis mattis ultricies libero mattis non felis