Behandling

Behandling

Kontakten til patienten sker via samtaler, enten ansigt til ansigt eller via telefon/online kontakt, herunder SMS, MMS. Alt det kan du se mere om i denne video fra Region Midt.

OPUS startede i Århus og København i 1998 som et behandlings- og forskningsprojekt, som især handler om tidlig opsporing og intensiv behandling af yngre mennesker med psykose. Forskning har vist, at en tidlig indsats har en meget positiv effekt. OPUS blev efter projektperioden et permanent behandlingstilbud, som nu er tilgængeligt over hele landet.
Navnet OPUS er lånt fra musikkens verden og er en betegnelse, der er valgt for at afspejle initiativtagernes ønske om øget samspil mellem de forskelige parter, der er involveret i behandling af og støtte til yngre mennesker med psykose. Hvis et stykke musik skal lyde godt, er det ikke nok, at hvert orkestermedlem har sit eget lille partitur foran sig og spiller hver sin lille stump melodi på hvert sit instrument. Det nytter ikke, at den enkelte spiller fejlfrit, hvis det er uden sammenhæng med, hvad sidemanden spiller, og det ikke bliver sikret, at hele satsen eller symfonien afvikles efter planen.

I den psykiatriske behandling er samspillet mellem de forskellige elementer i behandlingen afgørende. Hvis eksempelvis medicinen har bivirkninger, som patienten ikke kan holde ud, kan det føre til, at han eller hun holder op med at tage medicinen og derfor får tilbagefald. Hvis patienten bliver mødt af forskellige behandlere fra gang til gang, falder motivationen for at overholde aftaler, og patienten dropper måske behandlingen. Hver enkelt brik i behandlingen spiller en vigtig rolle, og samspillet kræver planlægning.

Behandling

OPUS er et specialiseret behandlingstilbud til patienter med nydebuteret skizofreni. Sygdommen er meget kompleks og kræver en bred palet af specialiseret viden.

I OPUS er det tværfaglige team rammen om de forskellige behandlingselementer. Et vigtigt fokus er, at sikre sammenhæng i behandlingen, både den sygehusbaserede og den sociale del. For bedst muligt at sikre dette, bliver hver patient i OPUS tilknyttet en fast primærbehandler fra teamet, som sikrer sammenhæng på tværs af de forskellige behandlingssystemer og giver konkret støtte, der svarer til patientens behov og ressourcer.
Det er de ansatte i teamet, der samlet varetager opgaverne som primærbehandlere for patienterne, familiesamarbejdet, den sociale færdighedstræning, medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapeutisk behandling, psykoedukation og løsning af sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige problemer.
I de tværfaglige team indgår følgende faggrupper: speciallæger i psykiatri, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver, fysioterapeut og sekretærer. Herudover er tilknyttet en virksomhedskonsulent. I teamet bliver medarbejdernes kvalifikationer koordineret i et samarbejde, som kommer patienten til gode i et individuelt tilpasset behandlingsforløb. Det tværfaglige team er bygget op efter principperne fra Assertive Community Treatment (ACT).

En meget væsentlig opgave for teamet er, at være opmærksom på patientens behov og sammen med patienten skræddersy en plan for, hvordan de forskellige behov kan imødekommes. Processen foregår i tæt samarbejde med patienten og med dennes interesser, håb, mål, værdier og ressourcer i fokus. Her indtænkes recovery, empowerment, psykoedukation og åben dialog.

Primærbehandleren i OPUS har hovedansvaret for en række af de opgaver, som teamet samlet varetager i forhold til den enkelte patient.

Opgaverne er:

– I samarbejde med patienten at bedømme, hvilke færdigheder og ressourcer teamet må hjælpe patienten med for at opnå stabilitet og livskvalitet, og være opmærksom på patientens positive ressourcer.
– I samarbejde med patienten og det øvrige team at vurdere behovet for yderligere udredninger, terapi, medicin, træning af sociale færdigheder, afdækning af funktionsniveau, bolig og indtægt samt inddragelse af familie og netværk.
– At udvikle og løbende revidere en omfattende behandlingsplan, der imødekommer patientens behov.
– At tilbyde hjemmebesøg eller møder i lokalområdet.
– At være i stand til at gribe direkte ind og/eller samarbejde med krisestabiliserende instanser, f.eks. psykiatrisk skadestue, når der er behov for det.
– At forestå eller koordinere træning af patientens sociale færdigheder
– At forestå eller koordinere psykoedukation til patienten.
– At arbejde med assertive tilgange. dvs. søge at fastholde kontakten med patienten ved at være vedholdende og opsøgende, tilbyde fleksibel kontakt og eventuelt bruge familie og netværk som assistance til at fastholde kontakten.
– At stå for kontakten med patienten gennem regelmæssige samtaler, i kritiske perioder hyppigt.
– At engagere og arbejde aktivt med patientens netværk i bred forstand (familie, naboer, arbejds- og fritidskontakter).
– At sørge for, at de nødvendige tilbud er i teamet eller bliver fundet eksternt.
– Sammen med patienten at udarbejde en detaljeret kriseplan for, hvad patienten kan gøre og hvem patienten kan kontakte, hvis der opstår akutte problemer.
– At sørge for, at patienten modtager den offentlige hjælp, vedkommende er berettiget til.
– At sørge for, at patientens journal bliver opdateret.
– At planlægge opfølgning af, hvad der bliver besluttet på behandlingskonferencer.
– At planlægge behandlingsmøder og andre møder, der involverer patienten.
– At sørge for, at det nødvendige papirarbejde er færdigt til rette tid.
– At søge at hjælpe patienten til en passende bolig – så vidt muligt i et almindeligt boligmiljø i lokalsamfundet.
– At assistere med at sætte patienten i forbindelse med passende sociale netværk og aktiviteter i lokalområdet.

Behandlingsplan

I OPUS bliver der lagt en individuel behandlingsplan for den ambulante del af patientens behandlingsforløb.

Behandlingsplanen indeholder:

– Formålet med behandlingen.
– Planer for udredning af fysiske og psykiske symptomer.
– Sociale forhold
– Fysisk aktivitet
– Samarbejde med pårørende
– Pateintens ønsker og planer for aktiviteter, uddannelse og job.

Det samlede team diskuterer og accepterer behandlingsplanen, hvis udkast er udarbejdet af primærbehandler i samarbejde med patienten. Primærbehandleren er ansvarlig for, at planer og ønsker fra patienten drøftes i det tværfaglige OPUS-team og at planen bliver revideret, når det er relevant.

Det sker, at primærbehandler og patient ikke kan blive enige om, hvilken plan der er realistisk. Primærbehandler må da tale åbent om sin vurdering og sine tanker om planen og forsøge at finde en fælles platform for samarbejdet.