Skizofreni

Skizofreni

Hvad er skizofreni?

Navnet er ladet med stigma – når man hører ordet “skizofreni” får mange automatiske  ubehagelige billeder i hovedet. Samtidig er det en skjult sygdom, et skjult handicap, og det er ydermere en meget kompleks sygdom, så der er forventeligt, at der er mange msiforståelser. Denne side søger at løfte sløret lidt for det komplekse i sygdommen.

Helt overordnet er skizofreni en sygdom, der forårsager et brud mellem oplevelse og mening eller handling. Navnet skizofreni betyder splittet sind (ikke splittet personlighed, som det ofte misforståes som), og henviser til at mennesker med skizofreni oplever verden på en speciale måde, og kan have svært ved at reagere upåfaldende og uproblematisk.

Der er genetisk komponent i skizofreni. Ca 1% af befolkningen globalt lider af skizofreni, underordnet om det er I-lande eller U-lande, by eller land, nord eller syd. Individuelt er faren større, hvis man har familiemedlemmer, der lider af skizofreni, ikke fordi det smitter, men fordi man deler gener. Jo tættere familiær forbindelse – dvs. genetisk forbindelse – jo større fare, at man lider af den samme sygdom.

Diagnosen stilles ved at man via et diagnostisk interview fremviser tilstrækkeligt mange symptomer af flere forskellige typer gennem tilstrækkelig lang tid.

Det betyder, at selvom man kan have nogle af symptomerne, kan de enten være for få eller have varet for kort tid til, at diagnosen formelt kan stilles. Eller sagt på en anden måde – man kan have lidelsen i en grad, der ikke nødvendigvis er nok til, at dianosehåndbogen tillader lægen at stille diagnosen.
Betydningen af dette vil blive berørt længere nede i teksten.

Generelt inddeles symptomer i henholdsvis positive og negative symptomer.
Negative er benævnt sådan fordi noget er taget fra personligheden, positive fordi noget ekstra er tilkommet.

Positive symptomer er når sanserne bliver snydt, dvs vi oplever noger, der ikke er der. Hyppigst er det at høre stemmer eller se noget, der ikke er der, men grundlæggende kan det berøre alle sanser – syn, hørelse, smag, føle, balance, varme/kulde etc etc.
Vigtigt at bemærke her er, at det ikke er indbildning – hvis man har et psykotisk symptom, fx stemmehøring, er det rigtig nok – man hører noget!
Det findes måske ikke i vores fælles virkelighed, men der ligeså virkeligt som stolen jeg sidder på eller skærmen du kigger på lige nu.
Det er ikke indbildning.

Negative symptomer er noget, der “tages væk” fra personligheden. Det kan udmønte sig i sig initiativløshed, ligegyldighed, passivitet, sproglig fattigdom eller social tilbagetrækning.
Disse kan være at skelne fra depression, der kan afstedkomme cirka den samme type adfærd, men af en ganske anden grund.

De to sidste typer af symptomer er henholdsvis socialkognitive forstyrrelser og jeg-forstyrrelser.

Socialkognitive forstyrrelser har noget med, at aflæse en social situation eller et ansigtsudtryk at gøre.

Den sidste gruppe, jeg-forstyrrelser, er måske de sværeste at beskrive, men er samtidg essentielle i forståelse af, hvordan det opleves “indefra”.

Det er vigtigt at understrege, at der er mange forskellige kombinationer af symptomer der giver diagnosen skizofreni, og ingen symptomer i sig selv er tilstrækkelige til at få stillet diagnosen – det vil derfor også altid være nødvendigt at forholde sig til sin helt egen version af sygdommen, idet alle har en unik kombination af de ovenstående mulige symptomer.

Diagnosen stilles i øvrigt i fra alle de nævnte symptomgrupper – den kommer udelukkende fra en kombination af positive og negative symptomer.
De resterende symptomer er derfor ikke med i den offocielle diagnose, men er i allerhøjeste grad stadig en del af lidelsen.


Emile Kraepelin 1887

Sandsynligvis fordi der er megen stigma forbundet med diagnosen, men også fordi symptomer ikke altid er klare og tydelige, er der ofte udfordringer med at integrere sygdommen i selvforståelse og ens identitet.

Selv-billeder og identitet – livsverden

Stærke og svage sider

Netværk

Hvordan opleves det at lide af skizofreni?

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

https://greatist.com/discover/revenge-bedtime-procrastination#Can-we-overindulge-in-self-revenge?

ensomhed, tab af fremtid, angst, føle sig anderledes

Biograf metafor, åbent vindue i huset-metafor, ubalance mellem topdown og bottom up-processer, anspændt “uden grund”, bekymringstendens,

Hvordan er det at være patient?

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Hvad har man brug for fra andre?

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Hvad gør medicinen?

Al antipsykotisk medicin arbejde på noget, der hedder D2-receptorerne i hjernen. Forskellen fra den en til den anden medicin er, hvordan den “kommer derhen” og om den også påvirker andre receptorer.

Donec mi, accumsan fringilla commodo non libero dapibus et, efficitur. leo.