Andre ressourcer

Andre ressourcer

Andre ressourcer

Vi støtter som tidlige nævnt stærkt at medicin afprøves som led i den samlede behandling.

Men der findes ikke medicin, der ikke har bivirkninger, og det kan være en længere række, når man læser indlægssedlen på sin medicin.

Herunder vil vi beskrives nogle få, typiske bivirkninger. Det er altid vigtigt at læse den konkrete indlægsseddel – og i øvrigt holde sig in mente, at bivirkninger er hyppige, men trods alt ikke automatiske. Nogle gange er der ikke bivirkninger, heldigvis.

Appetitøgning:
Antipsykotisk medicin påvirker nogle gange mæthed/sultcentret i hjernen, formentlig fordi centret bruger de samme signal- eller transmitterstof som medicinen påvirker. Det gør, at det bliver sværere at føle sig mæt og sultfornemmelse kommer hurtigere efter et måltid. Medicinen gør således ikke noget ved metabolismen eller forbrændingen af energi i kroppen, men udelukkende noget ved fornemmelse af sult og mæthed.

Det kan ofte give en positiv effekt, at man arbejder med hvad og hvor meget mad, man spiser:
At bruge små tallerkner, for at få portionen til at syne større.
Bruge krydderier, så oplevelser af spisning forstærkes.
Eller bevidst indarbejde en grøntsag – der jo ofte er kaloriefattig – som fyld i retten. Det sidste gør, at man tillade sig at spise en større portion, uden er kaloriebalancen i måltidet forstyrres for meget.

Træthed:
Er nok den hyppigste bivirkning. Den svinger selvfølgelig i styrke, fra lidt træthed en time eller to fra morgenen til en næsten lammende træthed, der fylder det meste af dagen. Og har selvfølgelig noget med præparat og styrke/dosis at gøre.
Som med alle bivirkninger vil den aftage og måske endda helt forsvinde over tid, det er individuelt fra patient til patient.

Mundtørhed:
Mundtørhed er en lidt hyppig bivirkning ved bl.a. ved antidepressiva.
Her et link til Apotekets brochure om mundtørhed.

Rastløshed:
Motorisk uro, rastløshed og generel uro er ofte forekommende ved opstart af Abilify-behandling men kan også opstå ved opstart af andre medikamenter.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
  • Psykiatrihåndbogen (under Sind) 5. reviderede udgave af “Håndbog for psykiatribrugere og pårørende – Kend dine rettigheder.”



 

  • Pillepas skal anskaffes, hvis man medbringer euforiserende medicin og besøger et Schengen-land.
    For lande udenfor Schengen-samarbejdet anbefales det at kontakt den relevante ambassade med henblik på at skaffe tilladelse til at medbringe sin medicin – der er forskellige regler for, hvad man må tage med alt efter hvilket land, man tager til.


  • Kort fortalt” – Fra Socialstyrelsen. Det er en guide til unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, og den kan hjælpe med mange af de praktiske og personlige udfordringer, der kan være i overgangen til voksenlivet.

  • WHO har udgivet en illustreret brochure eller bog med praktiske råd og vejledninger omkring at klare stress i livet. Den er på engelsk, men ikke svær at læse eller forstå – og meget brugbar hvis man har behov for lidt hjælp eller overblik. 

Fra indlagt til udskrevet – også kaldet ‘udskrivningsguiden’ – er udkommet i en ny, digital udgave.

Teksten er justeret ud fra input fra Psykiatriens patient- og pårørendepanel.

Med diagnosen følger ofte medicinudgifter, og afhængig af hvilken type medicin, man får, kan det være store udgifter.

Der udleveres vederlagsfri – dvs gratis – antipsykotisk medicin de første to år, men derefter skal man selv betale.

Med diagnosen får man dog også automatisk tildelt kronikerbevilling, dvs en øvre grænse over den mulige medicinudgift til al receptpligtig medicin. Det drejer sig dermed om al receptpligtig medicin, ikke kun antipsykotisk medicin (se kort forklaring på kronikerbevilling og henstandsordning nederst). 

Se mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside om både kronikerbevilling og henstandsordning.

Det er vigtigt at huske, at indtil kronikerbevillingen “aktiveres” (med medicinudgifter i omegnen af 19.000/årligt), vil det sandsynligvis bedst kunne betale sig at få gratis antipsykotisk medicin udleveret fra hospitalsapoteket via ens primærbehandler. Og så i øvrigt købe og betale al anden receptpligtig medicin på apoteket på almindelige betingelser.

Men spørg endelig primærbehandler om det konkrete tilfælde.

Kronikerbevilling:
Kommer oven i det almindelige medicintilskud, lægger automatisk et loft over patientens egenbetaling og betyder, at patienten højst kan komme til at betale i alt 3.770 kr. om året for tilskudsberettiget medicin.

Henstandsordning:
Forventes receptpligtige medicinudgifter at blive meget høje (omkring 19.000 kr.) i løbet af tilskudsåret, kan man få en henstandsordning med sit apotek.

En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek om, at den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede medicin be­tales i 12 lige store dele. Egenbetalingen for 2020 er på 4.190 kr.. Det vil sige, at den månedlige udgift til apoteket bliver på godt 350 kr. Dette beløb er ikke inklusive eventuelle gebyrer apoteket måtte have.

Med kronikerbevilling reduceres den samlede udgift til 3880 kr. (i 2016-tal).

 

libero. ultricies efficitur. mi, Praesent elit. ipsum leo mattis commodo Curabitur consectetur