Bog: I morgen var jeg altid en løve
Arnhild Lauveng
Akademisk, 2008
I ti år var Arnhild Lauveng indlagt med skizofreni på psykiatriske afdelinger. Hun var psykotisk og selvdestruktiv, og knuste glas for at skære sig til blods. I dag arbejder hun som psykolog uddannet ved Universitetet i Oslo. Arnhild Lauveng overvandt skizofrenien og kan i dag udtale sig som både fagperson og tidligere patient. Hun viser os, hvordan vrangforestillinger og symptomer har deres egen logik og mening. Hendes kamp for at blive rask, hjulpet af sundhedsvæsenet og en mor, der nægtede at opgive håbet, er stærk læsning om en sejr, som de færreste tror mulig.