Et ofte forekommende udfordring er, hvad man skal leve af og hvilken hjælp man kan få. 

Fordi sygdommen ofte betyder fald i præstationsevne, er sygemeldinger og langsom tilbagevenden til studie eller arbejdsmarked almindeligt.
Dette betyder derfor, at en arbejdsgiver, SU-styrelsen eller kommunen bliver en vigtig medspiller i ens økonomi.

Herunder forsøger vi at beskrive lidt om regler og love, der kan have relevans. Hvis du har behov for yderligere hjælp bør du kontakte din primærbehandler – økonomi kan være stressende, og det er sjældent at man har brug for mere stress når man i øvrigt er i gang med at skulle forholde sig til en sygdom. 

Kontanthjælp/uddannelsesstøtte
Dagpenge
Virksomhedspraktik
Fleksjob
SU – Statens Uddannelsesstøtte
SPS – Special Pædagogisk Støtte (uddannelse)

SU (herunder handicaptillæg)

SU er støtte, der gives til uddannelse, både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Kan bestå af både et lån og et stipendie, alt afhængig af, hvad du ansøger om.
Ansøges med NemID/MitID via SU-styrelsens hjemmeside.

Hvis du ønsker SU  under enkeltfagsundervisning, dvs hvis du ikke tager en fuld HF (eller lignende), er der nogle regler. For at få SU i det tilfælde, skal:

• Du kunne gøre uddannelsen færdig inden for 23 måneder. Har du et hjemmeboende barn (biologisk- eller adoptivbarn), der er under syv år, når du starter på din uddannelse, skal du kunne gøre uddannelsen færdig inden for 35 måneder.
• Skal du have mindst 23 ugentlige skemalagte timer. Har du et hjemmeboende barn, der er under syv år, når du starter på din uddannelse, skal du have mindst 17 skemalagte timer om ugen. Der kan ikke indgå fag du tidligere har gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau, almen voksenuddannelse eller forberedende voksenundervisning.

Handicaptillæg
Er du ude af stand til at have et studiejob kan du muligvis være berettiget til handicaptillæg. Det er i realiteten en ekstra omgang SU, dvs der udbetales dobbelt SU.
Den kan ikke søges på ungdomsuddannelse, kun på en videregående uddannelse.
Se mere om kravene for  ansøgning her.
SU styrelsen har lavet en grafisk fremstilling af ansøgningsprocessen her.

– til toppen af siden – 

Kontanthjælp/Uddannelsesstøtte

Kontanthjælp/uddannelsesstøtte kommer fra din kommune.  Du kan ansøge hvis du ikke har arbejde eller er studerende, men du får først støtte fra den dag, du ansøger. 1) Du skal melde dig ledig på jobnet.dk og 2) du skal møde op på Jobcenter Aarhus, Værkmestergade 5, på din første ledighedsdag (se eventuelt deres hjemmeside).
For unge under 30 år uden uddannelse gives uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.

Du kan muligvis få et diagnosetillæg, der svarer til kontanthjælpssatsen for en ikke-forsørger over 30 år. Husk at gøre opmærksom på din diagnose til din sagsbehandler.

For at få diagnosetillægget kræves, at du er en uddannelseshjælpsmodtager, som
– ikke bor hos en eller begge forældre,
– som ikke har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og som
– dokumenteret har en af de psykiske lidelser, som fremgår af loven.

De diagnoser, som efter loven giver ret til den højere sats af uddannelseshjælp er følgende:

• Skizofreni
• skizotypisk sindslidelse
• vedvarende psykotisk tilstand
• korterevarende psykotisk tilstand
• skizoaffektiv lidelse
• uspecificeret ikke organisk betinget psykose
• emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.
• Ovenstående liste er udtømmende. Personer med andre diagnoser end de nævnte kan derfor ikke få den høje sats på uddannelseshjælp.

De aktuelle satser for bl.a. uddannelseshjælp kan ses via dette link.

– til toppen af siden – 

Dagpenge/Sygedagpenge

Dagpenge kommer fra din A-kasse (hvad er en A-kasse?).
For at kunne få dagpenge skal du:

• Være ledig
• Have en dagpengeret, det vil sige
  • have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år og opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, eller
  • være optaget som dimittend efter en kompetencegivende uddannelse normeret til 18 måneder
• Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du skal søge arbejde og være registreret som jobsøgende på ’Min Side’ på Jobnet.dk
• Tjekke dine jobforslag på ´Min Side’ på Jobnet.dk
• Kunne påtage dig et arbejde 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret, og 30 timer om ugen, hvis du er deltidsforsikret.

Sygedagpenge

Samme beløb som dagpenge, men gives hvis du er arbejdsløs og sygemeldt.

Kommunen afgør, om du er uarbejdsdygtig og har ret til sygedagpenge. 

Du er uarbejdsdygtig, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af din egen sygdom eller er kommet til skade. Du er ikke uarbejdsdygtig, hvis du må blive hjemme fra arbejde, fordi dit barn fx har fået influenza.

Kommunen vurderer, om du er uarbejdsdygtig enten i forhold til dit aktuelle arbejde eller i forhold til din uddannelse og tidligere arbejdserfaring.

Kommunen indhenter selv de nødvendige oplysninger i din sag, fx en lægeattest fra din læge. Når du har været syg i længere tid, starter kommunen et opfølgningsforløb, der skal hjælpe dig med at komme tilbage i job hurtigst muligt. Du skal til en samtale hos kommunen inden udgangen af din ottende fraværsuge. 

Du kan kun få sygedagpenge i en begrænset periode. Hvis du er sygemeldt i længere tid, kommer der et tidspunkt, hvor kommunen skal revurdere din situation. Revurderingstidspunktet kommer, når du har været sygemeldt i ca. fem måneder. Hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, vurderer kommunen, om din sygedagpengeperiode kan forlænges.
Der er forholdsvis stramme regler for eventuel forlængelse af sygedagpenge – se eventuelt her, under “Muligheder for at forlænge sygedagpengeperioden”.

– til toppen af siden – 

Virksomhedspraktik:

Virksomhedspraktik sker via jobcenter i din kommune. Den er primært for personer, der har vanskeligt ved at opnå eller fastholde job på normale vilkår eller med løntilskud. Praktikken kan foregå både hos offentlige og private arbejdsgivere.

Hvis du var på kontanthjælp eller uddannelsesstøtte op til virksomhedspraktikken kommer du ikke til at tjene mere under praktikken. Men du får startet på, at få bidt dig fast i arbejdsmarkedet, og det kan med tiden give en højere indtægt.

I OPUS har vi et samarbejde med Århus kommune, der hedder Morfeus (se mere her) der kan hjælpe dig hvis eller når du begynder at være klar.

– til toppen af siden – 

Fleksjob

Fleksjob er en ansættelse i et konkret job via dit Jobcenter i kommunen. Det betyder, at du både er godkendt til fleksjob, men også at der er en konkret arbejdsplads, der vil ansætte dig.

Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare.

Disse betingelser skal være opfyldt, for at kommunen kan bevilge dig et fleksjob:

• Du skal være under folkepensionsalderen
• Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat
• Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse, fx gennem omplacering, skal være undersøgt.

Der findes fleksjob inden for alle brancher. I et fleksjob kan du både arbejde med det fag, du er uddannet til eller har erfaring med fra tidligere. Eller du kan skifte fag og bruge dine erfaringer på nye måder.

– til toppen af siden – 

SPS 

SPS står for specialpædagogisk støtte. Den skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selv om du har en funktionsnedsættelse.

Du har mulighed for støtte på både ungdoms- og videregående studier. Det er den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet, som ansøger om støtte på dine vegne – du skal derfor kontakte uddannelsesstedet og bede om en samtale med den SPS-ansvarlige for at starte processen.

Formålet med støtten er at hjælpe dig med dine specifikke studiemæssige vanskeligheder, med henblik på, at du opnår en øget mestring af dit studieliv.

Du kan for eksempel opleve udfordringer på grund af: 

• Manglende overskud og energi til studierne 
• Dårlig koncentration og hukommelse under studiet – for eksempel i forbindelse med læsning
• Problemer med udholdenhed og fastholdelse af studiet 
• Vanskeligheder med struktur i studiehverdagen – for eksempel i forbindelse med større opgaver
• Manglende overblik over uddannelsen, pensum, større opgaver og eksaminer
• Vanskeligheder med at ’sætte i gang ’ for eksempel i forbindelse med skriveprocesser  
• Følelse af uoverskuelighed og ubehag ved det studiemæssige pres 
• Problemer med social isolation
• Svært ved fungere i sociale sammenhænge, herunder udfordringer med at møde op på studiet og være i undervisningssituationer med mange mennesker
• Svært ved at ’være på’ for eksempel i forbindelse med at holde oplæg og indgå i gruppearbejde 
• Udfordringer ved kontakt til undervisere, vejledere og medstuderende 
• Usikkerhed om egne studieevner og faglige kompetencer

Det er vigtigt, at du søger tidligt. Det betyder, at det er en god idé, at kontakte det nye uddannelsessted, så snart du er optaget, og gøre opmærksom på dit behov for støtte.

– til toppen af siden –